Quantcast
Channel: Musings » Diamanten
Viewing all articles
Browse latest Browse all 4

Hey Danmark!

$
0
0

crossposted på Formidlingsnettet

Museums and the web er en helt elektrisk forsamling af hele spektret af museumsfolk – teknikere, akademikere, administratorer og designere; studerende og professionelle som var med til at etablere koblingen mellem web og museum. Selvom vi hver især har vore kæpheste og særlige interesseområder kommer vi først og fremmest for at lære af hinanden, og snakken går livligt mellem sessionerne. Det er en helt utrolig ressource af praktiske erfaringer, visioner og reflektioner, som heldigvis også er åben for andre i kraft af at hele kataloget af papers ligger frit tilgængeligt på nettet. Men online findes ikke den meningsudveksling og sparring som sker på konferencen.

Amerikanerne er naturligvis i overtal, mens også Canada, Australien og New Zealand er godt repræsenteret. Fra Europa kommer især mange englændere, men i år var der også hele 29 repræsentanter fra en lang række institutioner i Holland.
Gang på gang blev jeg spurgt, hvorfor der ikke var andre danskere, og jeg vil gerne stille spørgsmålet videre. Er det (pludselige?) besparelser som gør, at de danske museer ikke har råd til, eller ikke prioriterer, at sende repæsentanter? Er det mangel på innovation der gør at vi ikke har noget at præsentere? Har tidligere års deltagelse ikke levet op til forventningerne? Eller mener vi at have nok i os selv og vore nationale og nordiske netværk?

Mens jeg sad på konferencen kunne jeg læse at Politiken – og Det Kongelige Bibliotek selv – præsenterede den nysåbnede portal ‘Kulturperler’ som intet mindre end en verdensnyhed. Jeg må indrømme, at mit hjerte sank. Her havde jeg netop hørt om det fantastiske og ambitiøse finske forskningsprojekt ‘CultureSampo’ som gør kulturarven tilgængelig gennem det semantiske web – om hollandske ‘Images for the Future’ som inviterer offentligheden til at annotere og skabe metadata i et fælles multimedialt arkiv gennem spil og leg – om ‘Digital NZ’ som ikke alene samler den digitaliserede new zealandske kulturarv men også giver råd og reskaber til hvordan man kan bruge materialet gennem widgets, remixing og skræddersyede søgemaskiner der kan embeddes i egne webapplikationer.

Jeg synes også, at det er skønt, at vi i Danmark får digitaliseret kulturarven og samler og gør den tilgængelig online. Jeg må indrømme, at jeg har svært ved at forstå hvorfor man har valgt en lineær ‘web 1.0′ model for portalen, der end ikke tilbyder et søgefelt (er det brugervenligt? er det inspirerende?) men jeg kender ikke til baggrunden og mit ærinde her er ikke at nedgøre det store arbejde, KB har gjort. Men når portalen præsenteres som enestående i verden synes jeg det lyder som om vi trænger til at få skyklapperne af og komme længere frem i skoene. Vi kan nu hiige og søge i gamle bøger – men vi er ikke ene om at dyrke kulturperler. Der er masser af inspiration at hente og erfaringer at trække på ude i verden, ikke bare på MW men på hele WWW. Så hvem skal med til Denver i 2010?



Viewing all articles
Browse latest Browse all 4

Latest Images

Trending Articles





Latest Images